Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagplejeprofil - Pia Sørensen

Billede - Pia Sørensen

Åbningstider 

man-tor: 6.30-16.15 
fre: 6.30-15.30 

Diget 12

4652 Hårlev

Se placering på kort

Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn? 

Jeg gør meget for, at det er et trygt, indbydende og stabilt miljø med forudsigelighed for børnene.  

På en almindelig hverdag ... 

Dagen starter med morgenmad, hygge og leg. Jeg kan tilbyde sund og varieret kost, hvor jeg selv bager og tilbyder dejlig hjemmelavet mad til børnene. 

Dagen vil gå med leg og udvikling i de forskellige færdigheder, vi vil synge og lege sanglege. 

Så vidt det er muligt vil det meste af dagen blive brugt udenfor, og hvis vejret tillader det, spiser vi også gerne ude. 

Hvilke kompetencer har jeg? 

Glad, imødekommende og ærlig. 

Jeg er struktureret og ansvarsfuld og i forbindelse med mit tidligere job på en rideskole, hvor der også var handicappede ryttere – har jeg en stor portion tålmodighed og rummelighed. 

Jeg er i gang med en mindfulness-dagplejer uddannelse som forventes afsluttet i 2022. 

Herudover er jeg trilledagplejer, hvilket betyder, at jeg kan hente børnene hjemme om morgenen så de kan vinke farvel til deres forældre og tage med deres dagplejevenner på tur ud i det blå i en el-ladcykel. 

Vores samarbejde omkring jeres barn skal være... 

Det er vigtigt med en god kommunikation og at man forventningsafstemmer undervejs. Jeg sætter stor pris på, at hvis der er nogle problematikker så skal man kunne snakke åbent og ærligt omkring det – så vi derved kan få et godt samarbejde omkring barnet. 

Hvem er jeg? 

Jeg er mor til 2 drenge, Kornelius fra 2017 og Marko fra 2009, udover det har jeg også en bonus søn Sebastian fra 2010. Jeg er kærester med Thomas. I min fritid kan jeg godt lide at hygge med familien hvor vi sætter pris på at tage på camping når muligheden er der.