Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Når dit barn skal starte i Humlebien

I er meget velkomne til at besøge institutionen med jeres barn, inden I skal begynde hos os. Barnet er også velkommen til at besøge os sammen med sin dagpleje/vuggestue. Vi ser gerne, at I ringer og aftaler besøgene med os, så vi kan tage godt imod jer.

Det er en stor omvæltning/overgang for de fleste børn at skifte pasningssted. Der er mange nye indtryk og mange børn og voksne, barnet skal lære at kende. Det er derfor vigtigt, at jeres barn får en så blid opstart som muligt med positive oplevelser. Det er vores erfaring, at børnene hurtigere falder til, hvis de har mulighed for at være i institutionen i kortere tid de første dage. Vi anbefaler, at første dag er et besøg, hvor I forældre er med i institutionen i den tid jeres barn er der.

Hvis det giver jeres barn tryghed at have et kendt stykke legetøj eller bamse med, så er I velkomne til at medbringe det.

Forældresamtaler

I vil blive inviteret til en forældresamtale (uden børn) indenfor de første 3 måneder efter jeres barn er startet i institutionen. 

Efterfølgende vil der blive afholdt en årlig forældresamtale om barnets trivsel.

Derudover vil I blive kontaktet, hvis der er noget vi undrer os over, og I kan altid selv henvende Jer til personalet, hvis I har behov for en ekstra snak.

Vi afholder forældremøde med valg til den fælles forældrebestyrelse en gang om året.