I dagplejen følger vi de årstidsbestemte traditioner, såsom fastelavn, påske og jul. Kulturelle udtryksformer og værdier, som er det 6. læreplans tema, bliver herved styrket hos børnene idet de får kendskab til traditioner og højtider.
I maj måned afholder dagplejerne Dagplejens dag forskellige steder i kommunen. Der foregår en masse aktiviteter som oftest tager afsæt i naturen.
I september måned deltager mange dagplejere i "Sangens dag" som er et landsdækkende arrangement, hvor temaet er at sætte fokus på at synge. Dette sker ofte sammen med plejecentrene i kommunen.
I oktober måned afholder vi motionsdag og Royal Run.
I december afholdes der en speciel julegudstjeneste for børnene i den lokale kirke.