Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bulderbo

Bulderbo er en integreret institution med 2 vuggestue grupper, 3 børnehavegrupper, hvoraf den ene af grupperne er et specialtilbud. De børn som er visiteret til specialgruppen, er alle børn der kan profitere af at være i en almindelig børnehave, men som har brug for særlig hjælp og støtte i hverdagen for en kortere eller længere periode.

Vi har fantastiske lokaler og dejlige grønne områder med stor mulighed for kreativitet, udeliv, udvikling af spændende læringsmiljøer mm.
På vores legepladser er der, udover de mere almindelige legeredskaber som gynger og sandkasser, også bålplads og udeværksted. Der er ligeledes både græs og buskads man kan ”gemme sig – og gå på opdagelse i” – gerne med en lup i hånden og en spand til at samle krible krable dyr i, der efterfølgende kan undersøges sammen med en voksen.

Indendørs er det store lyse lokaler med højt til loftet og fokus på at skabe inspirerende læringsmiljøer – både på de enkelte stuer, men også på gangarealer og i garderoberne.

I hjertet af huset – ”Mellemgården” ligger vores køkken, hvor vores dygtige køkkenmedarbejder Signe laver dejlig mad til os. I mellemgården starter vi og slutter også dagen.

I mellemgården ligger også vores fælles aktivitets rum. Her er fokus på krop og bevægelse, drama og sang. Dette rum benyttes af alle grupper i huset.

Baunebovej 1, 4652 Hårlev

E-mail: bulderbo@stevns.dk
Telefon: 56 57 50 92 (tryk 1)
EAN-nr: 5798007740696

Ledelse

Åbningstider

  • Mandag til fredag: 06.06 - 16.30

Direkte telefonnumre til stuerne

  • Brumbasserne (vuggestue): 51 53 63 29
  • Billerne (børnehave): 51 53 63 66
  • Sommerfuglene (børnehave): 51 43 09 29
  • Regnbuen (specialgruppe): 40 32 81 52

Her finder du os

Klik på kortet for at åbne det i Google Maps.

Billede - kort med Bulderbos placering