Hos de 1-årige
Indkøring
Vi vægter en god indkøring, hvor barnet og forældre stille og roligt kommer ind i huset og lærer os at kende, og vi kan lærer jeres barn og jer at kende.
Barnet skal have muligheder for, i dets eget tempo at blive tryg ved alle de voksne på stuen. Når barnet er tryg ved de voksne, begynder vi at få barnet til at lege og lære de andre små på stuen at kende.
Selvhjulpen
Vi bruger tid på, at de lærer at spise og drikke selv og hen ad vejen, at tilpasse deres spise- og sovevaner til rytmen i vuggestuen.
Vi støtter op om deres lyst til at hjælpe til. Giver små opgaver som er alderssvarende. F.eks. tørrer sig selv om munden og hænder, rydde op, lægge affald i små spande på bordet, lægge klude til vask.
Sprogligt
Sprogets spæde start bliver udviklet ved, at vi sætter ord på alt vi laver med barnet. Vi læser små bøger – lægger enkle puslespil og synger en del.
Hos de 2-årige
Selvhjulpne
Med respekt for den 2-åriges selvstændighed ”vil selv” øver vi af- og påklædning og øver dem stille og roligt til at gå på toilettet og vaske hænder. De hælder selv mælk op og pakker deres madpakke op. På vores smør selv dage smører de selv deres rugbrød efter evne og vælger, hvad de vil have på af pålæg.
Vi støtter op om deres lyst til at hjælpe til. Giver små opgaver som er alderssvarende. F.eks. tørrer sig selv om munden og hænder, rydde op, lægge affald i små spande på bordet, lægge klude til vask.
Socialt
Vi støtter op om deres begyndende venskaber og legerelationer ved at give plads til selvvalgte lege og ved at vi voksne sætter forskellige lege og aktiviteter i gang.
Motorisk
Alle 2-årige har rytmik en gang om ugen for at styrke deres krop, balance og rytmesans.
Sprogligt
Vi fører små samtaler med børnene om, hvad de har lavet i weekenden eller om deres ferier, så deres sprog og hukommelse trænes og udvikles. I vores morgensamlinger synger vi og øver rim og remser.