Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag - Humlebien

I Humlebien stiler vi mod, at alle børn og voksne føler sig anerkendt, set og hørt. Hverdagen skal være præget af en følelse af fællesskab og fælles ansvar, og vi lægger vægt på, at der er en god stemning i huset præget af åbenhed, tolerance og humor. 

I personalegruppen lægger vi vægt på et godt samarbejde og en høj grad af faglighed. Vi ser os selv som et læringsfællesskab, hvor vi er nysgerrige på hinanden, stiller hinanden spørgsmål og giver faglig sparring og feedback.

Vi har udvalgt 5 værdiord, som er centrale for Humlebien.

Anerkendelse

Anerkendende tilgang. Stiler mod at være anerkendende. Nærvær. Møder det enkelte individ, hvor det er. Imødekommende. Erkendelse af at vi er forskellige og unikke. En grundholdning til, at alle gør det bedste de kan, ud fra de kompetencer og ressourcer de har. 

Humor

Vigtig for den gode stemning - signal om arbejdsglæde - smil og latter smitter. Bruges sammen med børn, forældre og personale. Bruges som ventil. Humoren bruges bevidst og som et værktøj.

Nærvær

Skabe struktur og rum til hinanden, så vi kan fordybe os sammen med børnene. Være mentalt til stede. Alle føler sig set og hørt. Tilladt at drage individuel omsorg, at tage sig tid til fordybelse og samtidig bevare overblikket.

Samarbejde

Det er nødvendigt med organisering og planer, så vi ved, hvad vi skal, så der er fælles retning og ejerskab. Alle er forpligtede til at tage ting op, der er problematiske. Der skal være mulighed for at sige til og fra. Gensidig information. Samarbejde på tværs. ”Du er ikke alene” – fællesskabsfølelse. Samarbejde er alles ansvar. Bruge hinandens kompetencer og udfordre hinanden. Oplevelse af, at der er en åben kommunikation og en god tone overfor hinanden. Vise hinanden tillid og respekt.

Faglighed

Fornemmelse/oplevelse af at huset summer. Forældrene bruger os som samarbejdspartnere. Tage respons fra børn og forældre alvorligt. Mulighed for faglige diskussioner f.eks. læse faglitteratur og snakke velfærd. Kompetenceudvikling. Forpligtelse til at være nysgerrige. En kultur, hvor man er forpligtet og ansvarlig overfor hinanden. Gennemtænkte handlinger. Rummelighed og inklusion.