Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagplejeprofil - Tine G. Højgaard

Billede

Åbningstider 

man-tor: 6.00-16.00 
fre: 6.00-14.00

Elverhøjvej 10

4652 Hårlev

Se placering på kort

Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn?

  • Jeg bor i Hellested, i et gammelt hus med masser af plads, ude som inde. 
  • Jeg har et stort lyst legerum, med forskellige læringsmiljøer i rummet. 
  • Et stort køkken med plads til at spise, lege, spille spil og være kreativ. 
  • Udenfor leger vi i haven, i sandkassen eller kører på scootere ned af bakken.
  • Vi går ture i nærmiljøet, på legepladsen, på sportspladsen eller i engen.

På en almindelig hverdag…

Jeres barn vil være en del af et trygt, hjemligt og anerkendende miljø, med masser af kram og nærvær.
Små børn har små maver, derfor spiser vi mange måltider om dagen, morgen- formiddag- frokost-eftermiddag. Vi spiser almindelig sund varieret kost, med udgangspunkt i det enkelte barns alder og udviklingstrin.

Vi leger ude og inde, nogen gange er det voksenstyrede aktiviteter, andre gange følger vi barnets spor og “griber” legen dér.

Det ligger mig meget på sinde, at tilbyde børn forskellige udviklende aktiviteter, som F. Eks. Kreative sysler, bøger, rim og remser, dialogisk læsning, ture ud af huset mm.

Vi tager udgangspunkt i årstider, temaer og ikke mindst det allervigtigste, det enkelte barns udviklingstrin.
Dog er det altid med forbehold for det enkelte barns “dagsform” om vi når de påtænkte aktiviteter eller ej. Vi tilpasser os efter hinanden, så alle trives bedst muligt.

Hvilke kompetencer har jeg?

29 års erfaring som mor, 20 års erhvervserfaring, 14 år som dagplejer, 6 år i vuggestue, og nu tilbage i dagplejen.
I 2011 tog jeg uddannelsen som pædagogisk assistent.

Jeg har en del kurser, bl.a. 

  • Opdateret 1.hjælps kursus
  • DGI certificeret dagplejer 
  • Grønne spirer certificeret
  • Aktionslæring
  • ICDP
  • Dagplejens grundkursus
  • Dialogisk læsning

Vores samarbejde omkring jeres barn skal være…

Jeg lægger stor vægt på at vi nærer gensidig tillid og respekt for hinanden.
En åben og nysgerrig dialog, som som gør at vi kan have et trygt og udviklende samarbejde med jeres barn i centrum.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Tine G. Højgaard.

Jeg er gift med Jess, vi har en stor sammenbragt familie, sammen har vi 5 voksne børn, vores fælles datter, den yngste bor stadig hjemme.

I vores hjem bor også vores skøre, skønne hund Balder, en glad labrador, som dog er adskilt fra børnene, dog kan de se og høre hinanden.
Derudover har vi 5 dejlige børnebørn, som sørger for vi ikke keder os.

    Billede - Grønne spirer logo  Billede - DGI logo