Åbningstiderman-tor: 6.30-16.15 |
Boestoftevej 54, Boestofte4660 Store Heddinge |
Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn?
Mit dagplejehjem ligger i landlige omgivelser.
Jeg må først fastslå at jeg elsker naturen, og at vi opholder os meget i det fri.
På en almindelig hverdag...
Jeg arbejder med læreplaner både inde og udenfor. Jeg bruger naturen meget til at styrke børnenes motoriske, sociale,personlige og sproglige kompetencer under trygge vilkår.
At betragte og undersøge naturen, at følge naturens skiften og opleve forskellige naturfænomener kan give os alle store personlige oplevelser.
Jeg forsøger at give det enkelte barn læring på dets præmisser.
Desuden bruger vi f.eks højtider og mærkedage til at udvide vore kulturelle kompetencer.
En gang om måneden er der forældrekaffe.
Vi er i heldagslegestue en gang om ugen i vinterhalvåret.
Hvilke kompetencer har jeg?
- DGI dagplejer
- Grunduddannelsen for dagplejere.
- Efteruddannelsen for dagplejere.
- Førstehjælp som opdateres hver andet år (12 timers kursus 4.11.2019)
- Certificeret DGI idrætsdagplejer 24.11.2015
- Kurser for præmature børn
Vores samarbejde omkring jeres barn skal være
Et stort ønske er at vi (forældre & dagplejer) får et godt samarbejde, så barnet får de bedste forudsætninger for god trivsel og udvikling.
En gang om måneden er der forældrekaffe.
Hvem er jeg?
Jeg bor i Boestofte.
Jeg har været kommunal dagplejer i 25 år.
Det meste af mit voksne liv har jeg arbejdet eller beskæftiget mig med børn.
Jeg har
- været ansat som "ung pige i huset", hjælpeinstruktør i judo og selvforsvar og været leder i 4H haver og madlavning.
- taget mig af mine egne 4 børn,som ikke har været i nogen pasningsordning.
- været godkendt til aflastninghjem for en lille pige i weekender og har været på relevant kursus på det grundlag.
- været aflastning og hjælper på mit handicappede barnebarn.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere om min dagpleje.